• Gratis Levering
    Af Ismaskiner
  • Sikker Krypteret
    Betaling
  • God Kundeservice
    og Vejledning
  • Gratis Levering Af Ismaskiner
  • Sikker Krypteret Betaling
  • God Kundeservice og Vejledning

Vaniljeis med crunchy nougat

Published : 2015-08-16 20:26:05
Categories : Opskrifter på Fløde is

Cremet vaniljeis med crunchy nougat

Virkelig lækker og fløjlsblød vaniljeis med hjemmelavet hård nougat, der giver den cremede is et knasende og sødt modspil.

Cremet vanilieis med chrunchy nougat

Ingredienser:

Vaniljeis:

1 vaniljestang

100 g sukker

6 pasteuriserede æggeblommer

2,5 dl piskefløde

2,5 dl sødmælk

 

Nougat:

150 g sukker

50 g hasselnødder

 

Fremgangsmåde:

Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud med en kniv. Mål sukkeret af, og brug noget af det til at skille vaniljekornene fra hinanden. Pisk vaniljesukker, sukker og æggeblommer til en luftig masse.

 

Pisk fløden i æggemassen.

 

Varm mælken op i en gryde, men uden, at det koger. Hæld forsigtigt den varme mælk i æggemassen under konstant piskning.

 

Kom det hele tilbage i gryden, og varm det op, men igen uden, at det kommer i kog. Blandingen skal tykne en lille smule.

Iscrem til vanilieis

Stil blandingen på køl i køleskabet – den skal køle af før den kommes i ismaskinen.

Gør nougaten klar imens. Kom sukkeret på en pande ved middel til høj varme, og lad det smelte og blive gyldent. Undgå at røre for meget i det, da det så vil klumpe. Hak hasselnødderne fint, kom dem i det smeltede sukker, og rør det godt sammen. Tag nougaten af panden, og læg det til afkøling på et stykke bagepapir.

Nougat til afkøling 

Når nougaten er kølet af og størknet, hakkes den fint og stilles til side.

Kom isblandingen i ismaskinen, når den er helt afkølet. Lad den køre i 40-45 minutter, indtil den har samme konsistens som softice. Kom så nougaten i, og lad ismaskinen køre i yderligere 10 minutter. Kom isen i en bøtte, og sæt den i fryseren eller spis den med det samme.

Færdig vanilieis

Find flere lækre is opskrifter på WebOpskrifter.dk

 

Hvis du ikke allerede har en god ismaskine, så har Gelateria.dk et stort udvalg af de bedste ismaskiner. En god ismaskine gør en enorm forskel for resultatet, så hvis du elsker is er det et must.

Share this content

Add a comment

 (with https://)

Accept

For at give dig den bedste brugeroplevelse, bruge gelateria.dk cookies